Køkkenrum med bjælkeloft
I det arkitekttegnede snedkerkøkken i Risskov folder kærligheden til træ sig ud i et markant bjælkeloft og en lang række skræddersyede løsninger. Køkkenet er bygget i model Solid, der fremhæver de smukke åretegninger i egetræsplankerne med sløjfer som en særlig detalje. Køkkenmøblerne er suppleret med overskabe beklædt med vertikale egetræslister og en åben reol til keramik og andet service. De to højskabe i linoleum giver plads til ovn, køleskab og ekstra opbevaring – og midt i det hele finder man en hyggelig siddeniche, hvor egetræslisterne går igen, og bøgerne er lige ved hånden i den lille indbyggede reol.
Detaljer
CaseSignatur Kollektion
Type Køkken
ModelGH Højskabe, Solid Klassik
MaterialeBruneret messing, HeartOak - Dinesen Eg









