Skab dit unikke projekt med Garde Hvalsøe
Med over 30 års erfaring lytter vi til dine ønsker, udforsker mulighederne og rådgiver om materialer, proportioner og funktionalitet — altid med respekt for håndværket og ambitionen om at skabe noget varigt.
I tæt samarbejde med dig, din arkitekt og indretningsdesigner omsætter vi idéer til skræddersyede løsninger, der spænder fra eksklusive køkkener til fuldendte interiøruniverser. Hvert valg — fra træsort og overfladebehandling til snedkerdetaljer og materialekombinationer — er en mulighed for at sætte dit personlige præg.
Gennem hele processen trækker vi på vores erfaring og fungerer som din betroede sparringspartner, der forfiner hver eneste detalje, indtil projektet står færdigt med præcision og balance.

En hyldest til det skræddersyede
I vores afdeling for det ultra-skræddersyede design samarbejder vi med arkitekter og interiørdesignere om at forløse de mest ambitiøse visioner. Her udvikler vi løsninger, der går ud over vores signaturdesigns og tilpasses det enkelte projekts arkitektoniske og æstetiske rammer.
Fra solitære, arkitektoniske møbler til komplette interiøruniverser bidrager vi med materialeforståelse, teknisk indsigt og et kompromisløst øje for detaljen.
Vi ser os som en aktiv partner, der udfordrer, forfiner og forløser idéer med præcision — for at skabe varige værker, der smelter sammen med arkitekturen og bliver en del af stedets fortælling.

Udforsk et udvalg af unikke løsninger
Tidløst design. Håndens værk.
Garde Hvalsøe er en hyldest til håndens værk og den enkle formgivning, som møbelsnedkere og andre hædersmænd har forfinet gennem generationer. Hvert møbel og specialfremstillet interiør håndlaves på vores snedkerværksted i Danmark af dygtige hænder og sikre øjne for proportioner og detaljer — skabt til projekter over hele verden.
Vi arbejder tæt sammen med nøje udvalgte snedkere, stenhuggere og smede, der deler vores ambition om kompromisløs kvalitet og har forfinet deres håndværk gennem mange års samarbejde. Kontinuitet og tillid er fundamentet, der sikrer, at hvert projekt når sit fulde potentiale.
Vi fordyber os også i klassiske discipliner som gørtleri, polstring og læderarbejde — altid med ønsket om at løfte det skræddersyede til nye højder.
Garde Hvalsøe er designet og snedkereret for at skabe rum, der mærkes — og eksklusive oplevelser, der varer ved.
Kontakt os
