Til de nye rammer har Garde Hvalsøe skabt et specialfremstillet Hoelgaard-køkken i eg, tilpasset rytmen og kravene i en travl kaffebar. Køkkenet er åbent og inviterende og bliver en naturlig del af rummet, hvor det massive træ tilfører varme til de mange møder, samtaler og kopper kaffe, der fylder stedet hver dag.
De samme snedkerprincipper, som kendetegner vores køkkener til private hjem, ligger til grund for køkkenet på Trianglen. Materialer, konstruktion og detaljering er tænkt med lang levetid for øje, så køkkenet kan modstå intensiv daglig brug og samtidig udvikle karakter med tiden.
Mere end et årti efter vores første projekt sammen markerer Trianglen et nyt kapitel i samarbejdet med Coffee Collective – båret af en fælles respekt for håndværk, kvalitet og det, der er skabt til at holde.
___________________________________
Adresse
Trianglen 4,
2100 København Ø